Selvforsvar for voksne mænd - 50+

”Alder er ingen hindring for at lære selvforsvar”, siger Kim Rasmussen fra Aikido klubben i Svendborg, der er SVSI’s nye samarbejdspartner.

 

Er du utryg ved at færdes i byen, er dette en oplagt mulighed for at lære grundlæggende selvforsvar på en sjov måde, sammen med andre, der har det ligesom dig.

Formålet med undervisningen er at give dig nogle enkle, praktiske selvforsvarsredskaber, herunder frigørelsesteknikker. Du vil også lære nogle adfærdsmæssige metoder, som kan gøre hverdagen mere tryg for dig.

Vi træner på en måde, så alle kan være med, samt i trygge rammer med det sociale i centrum, og forhåbentlig krydret  med en masse skæg og ballade, samt gode historier

Kim Rasmussen har undervist i det japanske selvforsvarssystem Aikido i mere en 30 år og er gradueret til 6. dan og er instruktørcertificeret fra Japan. Kim har også i mange år undervist udvalgte personalegrupper i selvforsvar og konflikthåndtering.

 

Du kan læse mere om Aikido i Svendborg på

www.aikido-dojo-svendborg.dk

Svendborg Senior Idræt | Svendborg Idrætshal, 1. sal, Ryttervej 70| 5700 Svendborg | Tlf.: +45 62233019